
Pædagogisk metode
På Fårupgård Ungecenter arbejder vi blandt andet ud fra en mentaliseringsbaseret pædagogik og low arousal
Vores pædagogik er struktureret, relations-orienteret og anerkendende. Det betyder, at hverdagen for de unge følger en fast struktur med fokus på omsorg, tryghed, relationsdannelse, anerkendelse, involvering samt faste og tydelige rammer.
Behandlingen hos os er en målrettet indsats, der på specifikke områder kan skabe målbare og tydelige resultater for den unge.
Behandlingsarbejdet baseres på fastsættelse af mål og delmål ud fra den unges handleplan, personalets observationer samt den unge og dennes familie ønsker. Dette betyder, at behandlingen tilrettelægges specifikt den enkelte unge.
Hverdagen er bygget op omkring fælles grundstruktur som har til hensigt at skabe forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Desuden har alle unge en individuelt tilpasset struktur, som gør det muligt for dem at øve nye mestringsstrategier i forhold til de udfordringer de står overfor i livet.
Vi lægger vægt på, at vores miljø og tilgang hjælper de unge med at opnå en bedre forståelse af sig selv, deres ressourcer og vanskeligheder.

